|
Rosh HaShana (Rosh HaShanah)
Det jødiske kalenderårs sidste måned er Elul. Når Eluls 29 dage er gået, er det Rosh Hashana (nytår).
Det jødiske år indledes med Rosh HaShana (den 1. og 2. dag i måneden Tishrei) og denne højtid fejres over hele den jødiske verden i to dage. Ved tærsklen til årsskiftet opfordres alle jøder til at gøre en slags åndelig status over året, der gik. Sædvanligvis fejres jødisk nytår ved at servere honningkage og andre søde sager samt æblerstykker, der er dyppet i honning. Det er et symbolsk ønske om, at det nye år må blive sødt.
I Biblen er højtiden nævnt under navnet "hornblæsningsdag til erindring", da man her hører lyden af shofar'en (vædderhornet).
I år er det om aftenen d. 22. september 2006 og dermed går den jødiske kalender ind i år 5767. Første måned i det nye år er Tishrei.
Se omtalen i Jerusalem Post 5761 eller 5762.
Yom Kippur
Yom Kippur (forsoningsdagen) er den 10. dag i måneden Tishrei og den helligste dag i det jødiske år (nævnt i Biblen, 3. Mosebog 16). Forsoningsdagen benyttes til en personlig åndelig renselsesproces, man får mulighed for at bilægge eventuelt gammelt fjendskab og bede om tilgivelse samt at man angrer sine synder og gør bod gennem bøn og faste i et døgn.
Det er årets vigtigste fastedag, idet de ortodokse jøder faster i 25 timer, som begynder ved solnedgang aftenen før og fortsætter indtil natten falder på den følgende dag. De religiøse tilbringer det meste af tiden i synagogen, hvor kvinder i hvidt og mænd indhyllet i bedesjal læser Jonas's Bog og Salmernes Bog af og til afbrudt af forskellige sange. Der blæses i shofaren, menigheden udbryder "Hør Israel, Herren vor Gud, Herren er en" og de 25 timers stilhed er ovre. Landet går herefter i gang igen.
Hele Israel går i stå i 25 timer: Ingen radio og TV, alt er lukket - også grænserne, der kører ingen busser, tog eller biler, alle gader og veje er øde og lufthavnene er lukket. Kun de mest nødvendige samfundsfunktioner er bemandet denne dag ellers holder alle fri.
På Yom Kippur dagen i 1973 angreb flere arabiske lande (Syrien, Egypten mfl.) et uforberedt Israel (alt er lukket, soldaterne er hjemme hos deres familie) men krigen sluttede ca. tre uger senere med en delvis sejr til Israel.
Shemini Atzereth (Shmini Atzeret)
Løvhyttefestens ottende dag fejres som en højtid for sig - "sammenkomst på den ottende dag" (Shemini Atzereth). En helligdag den 22. dag i måneden Tishrei.
Simchat Torah (Simhat Tora)
Dagen efter Shmini Atzereth fejrer man Simchat Torah (Torahens glædesfest), hvor man markerer, at man er nået igennem årets læsning af De Fem Mosebøger. I synagogerne læser man de sidste linier af De Fem Mosebøger og begynder forfra med Første Mosebog. Højtiden er meget munter og fejres med sang og dans i gaderne samt i synagogerne. Simchat Torah er den 23. dag i måneden Tishrei.
Chanukah (Chanukka/Hanukka/Hanukkah)
Chanukah (Tempel-indvielsesfesten) er lysets fest (lysfest) og den varer i otte dage omkring månedsskiftet Kislev og Tevet (fra den 25. til den 30. dag i måneden Kislev og frem til den 2. dag i Tevet). Jøderne fejrer makkabæernes generobring af Jerusalem (Yerushalayim) fra syrerne i 164 f.Kr. Det Hellige Tempel (Beit Hamikdash) i Jerusalem, der havde været misbrugt (vanhelliget) til afgudsdyrkelse, blev herefter genopbygget og indviet (renset) ved en stor jubelfest den 25. dag i måneden Kislev. Festen knytter sig til et lille lysmirakel, idet det fortælles, at de fandt en lille flaske olie, som var forblevet rituelt ren og med nok indhold til en dag. De tændte den syvarmede Menorah og som ved et mirakel brændte olien i de otte dage, som genindvielsesfesten tog.
Historien er fortalt i 1. og 2. Makkabæerbog, som er at finde blandt de apokryfe skrifter.
Til minde om denne mirakuløse begivenhed tændes der i dag lys i en speciel ottearmet lysestage (chanukkia) med otte lys og et niende lys, der tjener til at tænde de øvrige (tjener). Hver aften lige før mørkets frembrud tændes der et lys mere end ved aftenen før, således at der på den sidste aften i Chanukah er otte lys i chanukkiahen.
Menorah'en (den syvarmede lysestage) er Israels nationale symbol, et udbredt symbol for jødedommen i dag og den repræsenterer det ældste jødiske symbol.
Chanukah er en meget folkelig fest med ganske få religiøse forpligtelser. Chanukah fejres med udveksling af gaver, synger chanukah-sange og spiser latkes (kartoffelpandekager) og sufganiot (doughnuts), som begge er stegt i olie. I Israel er alle offentlige bygninger dekoreret med kæmpe neonlysestager og hoteller har ceremonier med levende lys for deres gæster.
Se omtalen i Jerusalem Post 5761.
Asara B'Tevet
Asara B'Tevet (10 B'Tevet) er den 10. dag i måneden Tevet. Det er en fastedag til minde om Jerusalems (Yerushalayim) belejring år 586 f.Kr. Det var på denne dag at den babyloniske konge Nebukhadnezer påbegyndte belejringen af Jerusalem og som resulterede i ødelæggelsen af Det Første Tempel.
Tu-B'shvat (Tu Bishvat)
Tu-B'shvat (Træernes nytår) betragtes som begyndelsen på foråret den 15. dag i måneden Shevat. På denne festdag tager børnene i Israel ud til specielle plantager med små træer, som de planter, mens de synger traditionelle sange. En anden tradition er, at man smager på mange forskellige frugter og velsigner dem for således at markere festen.
Historisk set stammer denne dag fra Templets tid i Jerusalem (Yerushalayim).
Ved slutningen af det forrige århundrede påbegyndtes en jødisk opdyrkning og beplantning af det daværende Palæstina (Eretz Yisra'el). Her fik festen en stærk symbolsk betydning for genopdyrkelsen af landet og det blev almindeligt netop at lade træplantningen foregå omkring denne dag.
Tu-B'shvat er en erindring om landets oprindelige overdådighed og et land, der flød med mælk og honning.
Ta'anit Esther
En fastedag i midten af måneden Adar (I) eller Adar II til minde om Mordechais og Esthers faste, da de persiske jøder var i livsfare.
Purim
Til Purim (den 14. dag i måneden Adar (I) eller Adar II) mindes jøderne de begivenheder der fandt sted i det gamle Persien, da den onde Haman overtalte Persiens konge Achashverus til at dræbe alle jøder i landet. Takket være den heroiske Dronning Ester/Esther og hendes onkel Mordekhai (kongens rådgiver) blev planerne afsløret og jøderne reddet. Haman og hans nærmeste støtter blev senere henrettet. Beretningen kendes fra Esters Bog i Bibelen.
Aftenen inden højtiden læses historien om Haman i Esters Bog i hver synagoge. Under højtiden, der bærer præg af karnevalsstemming og løssluppen fest, klæder børn og voksne sig ud i farverige dragter og masker. Purim fejres med rigelig mad og drikke, der spises specielle kager med frugt eller birkes, der skåles (l'chaim), maskeoptog, purimlege, purimgaver og der bages "Haman-ører" (de traditionelle flettede brød).
Ved Purim lægges der vægt på det jødiske folks enhed og en af traditionerne er at sende en madkurv til mindst en ven og bidrage til velgørende formål.
Se omtalen i Jerusalem Post 5761 og 5762.
Pessach (Pesach)
Pessach (påsken) er jødernes største højtid den 15. til 22. dag i måneden Nissan. Den kaldes også for "de usyrede brøds fest". Her fejrer man jødernes (israelitternes) lykkelige udvandring fra slaveriet i Egypten 1250 f.kr. til Det Hellige Land under Moses ledelse og de mirakler, der gik forud. Pessach er derfor også et symbol på frihed. Udgangen fra Ægypten kan læses i (Det Gamle Testamente) Anden Mosebog kapitel 12-14.
I ugen før gøres der hovedrent i alle hjem, især køkkenet skal være brød- og krummefrit, da hjemmet skal renses for alt syret. Øl, whisky, brød og alt andet, der er lavet med gær, fjernes. Supermarkederne klarer det ved at tildække de hylder, hvor disse varer står, med lagener. I påskens otte dage sælges og spises der kun usyret brød (matzah eller matzos), der erstatter de almindelige gærbagte brød, idet usyrede kager og alle gærede fødevarer er forbudte. Det er til minde om jødernes hastige flugt fra Egypten, da de med kort varsel skulle rejse, nåede dejen, de havde tilberedt for at bage proviant til rejsen, ikke at hæve.
Hele familien samles de to første aftener til det traditionsrige og festlige seder-måltid, der kan vare til langt ud på natten. Haggadah (historien om jødernes udvandring fra Egypten) læses højt, hvori der fortælles den bibelske beretning om Gud, som sendte bl.a. ti plager over Egypten for at tvinge kong Farao til at lade israelitterne drage ud fra slaveriet og den yngste søn stiller 13 spørgsmål. Bordet bugner af mad og drikke (bl.a. vin) og der er talrige bord- og spiseritualer. Pessach er en rigtig familiefest.
På den sidste dag i Pessach (den 22. dag i måneden Nissan) mindes jøderne delingen af Det Røde Hav, så de kunne komme over på den anden side i sikkerhed.
De to første og de to sidste dage er helligdage. De midterste dage er festdage og kaldes også "mellemdagene".
Pessach, sukkot og shavuot er tre højtider (fester), der er direkte påbudt jøderne i De Fem Mosebøger. De kaldes også for valfartsfester, fordi israelitterne (jøderne) i bibelsk tid valfartede til Jerusalem (Yerushalayim) for at bringe ofre til Templet. Derfor er der stor trængsel ved Grædemuren i Den Gamle By.
Samaritanerne tager op på Gerezimbjerget (Mount Garizim/Har Garizim) ved Shechem (Nablus) i Samaria, hvor de slagter lam på offeraltre.
Den kristne påske stammer fra den jødiske Pessach-fest.
Se omtalen i Jerusalem Post.
Yom Hashoa (Yom Hashoah)
Yom HaShoa (Holocaust Memorial Day) er en mindedag den 27. dag i måneden Nissan for nazismens ofre (Holocaust) på dagen for opstanden i Warszawas jødiske ghetto. Over hele Israel læses navnene op på ofrene. Ved en stor højtidelighed på Yad Vashem i Jerusalem (Yerushalayim) tændes seks flammer til minde om de seks millioner jøder, der omkom i Nazi-Tyskland.
Se omtalen i Jerusalem Post 5761 og 5762.
Yom HaZikaron
Yom HaZikaron (IDF Memorial Day) er en sørgedag eller mindedag i begyndelsen af måneden Iyar, hvor man mindes de faldne soldater i Israels krige ved forskellige mindehøjtider. Israel har mistet næsten 22.000 soldater siden staten blev grundlagt i maj 1948.
Yom Ha'Atzma'ut
Yom Ha'Atzma'ut (Eretz Yisra'el 1948) er årsdagen i begyndelsen af måneden Iyar for Israels uafhængighed d. 14. maj 1948. Uafhængighedsdagen fejres med stor festivitas i gaderne. I år bliver staten Israel 58 år d. 3. maj 2006.
Efter næsten 2000 år i eksil præget af forfølgelser og Holocaust fik jøderne deres hjemland (Eretz Israel eller Ha-Eretz) tilbage. Den 14. maj 1948 blev staten Israel genoprettet, og jøderne fik et hjemland, hvor de som ethvert andet folk kunne dyrke deres tro, sprog og kultur.
Se omtalen i Jerusalem Post.
Lag Baomer (Lag B'Omer)
Tiden mellem Pessach og Shavuot præges af erindringen om sørgelige begivenheder i historiens løb. Da Rabbi Akiva (45-135 e.Kr.) kæmpede mod romerne udbrød der en frygtelig epidemi med mange døde, som først ophørte på den 33. måldag, Lag Baomer, periodens eneste glædelsesdag (ingen døde). Det fejres den 18. dag i måneden Iyar.
Samme dag drager pilgrimme til Meronbjerget ved byen Safed/Zefat, der ligger i det nordlige Israel, og danser med Torahen i favnen ved Rabbi Shimon Bar Yochais grav i byen Miron.
Denne dag er populær til bryllups- og Bar Mitzvafester.
Yom Yerushalayim (Jom Jerushalajim)
På Yom Yerushalayim (Jerusalemdagen) den 28. dag i måneden Iyar fejrer man den israelske hærs befrielse af Den Gamle By, Tempelpladsen (Tempelbjerget/Temple Mount/Mount Moriah), Grædemuren (Ha-Kotel) og resten af Jerusalem i juni 1967, hvorefter byen Jerusalem igen blev genforenet og med fri adgang for alle til de hellige steder.
Den østlige del af Jerusalem (inkl. de hellige kristne og jødiske steder) blev i 1948 besat af Transjordanien og Irak og herefter indlemmet i Transjordanien (i dag Jordan) som en del af landet. Jøder og kristne havde ikke adgang til deres hellige steder under den jordanske besættelse.
Se omtalen i Jerusalem Post.
Shavuot
Shavuot (ugefesten eller Torah-modtagelsesfesten) den 6. og 7. dag i måneden Sivan er festen til minde om modtagelsen af de 10 bud (Torah) på Sinai-bjerget (ca. år 1300 f.Kr.), som Gud gav Moses, og som han gav videre til Israels børn. Shavuot fejres 49 dage (syv uger) efter Pessach. Høstfesten markerer afslutningen på hvedehøsten og "de første frugters fest" fordi offergaver af de første frugter i gamle dage blev bragt til Templet i Jerusalem (Yerushalayim) som udtryk for taknemmelighed over for Gud (læs 3. Mosebog 27 og Malakias bog 3).
I Israel fejres Shavuot med bøn og offentlige fester. Skolebørn kommer med blomsterkranse på hovedet og med frugtkurve i optog. I kibbutz'er og moshavim markerer Shavuot højdepunktet for høsten af korn (hvede og byg) og de første modne frugter (druer, figner, granatæbler, oliven og dadler). For de ortodokse jøder er hele natten inden højtiden helliget studiet af Torah (Loven), næste dag fremsiges specielle bønner i synagogerne og i Jerusalem samles mange ved Grædemuren (Ha-Kotel). Huse og synagoger er pyntet med blomster, frugt og grønne grene. Der er tradition for at spise brød, mælkeprodukter (mælkeretter), grønne retter og frugt men ikke kød i de to dage.
Shavuot er en af de tre valfartsfester, der er påbudt jøderne direkte i De Fem Mosebøger, fordi man på Templets tid valfartede til Jerusalem.
Shiva Asar B'Tamuz
Shiva Asar B'Tamuz (17 B'Tamuz) er den 17. dag i måneden Tamuz og en fastedag til minde om Titus' belejring af Jerusalem (Yerushalayim) i år 70 og andre tragedier. Dagen er også begyndelsen på perioden kendt som "de tre uger", hvor jøderne sørger over ødelæggelsen af de to templer i Jerusalem.
I denne periode holdes der ingen bryllupper eller andre fester og nogle afstår også fra at lytte til musik i denne periode som symbol på sorg.
Tisha BeAv (Tisha B'Av)
Tisha BeAv (9 B'Av) er den 9. dag i måneden Av. Dagen bruges som mindedag for de mange tragedier, der har ramt det jødiske folk. En 25 timers fastedag. Dagen betragtes som den bitreste og sørgeligste dag i det jødiske folks historie, idet selve jødedommen stod i fare for at uddø. Det er bl.a. årsdagen for ødelæggelsen af både Det Første Tempel (586 f.Kr.) af Nebuchadnetzer og Det Andet Tempel (år 70) i Jerusalem (Yerushalayim) af romerne under Titus. Desuden blev Jerusalem jævnet med jorden af romerne i år 135 og samme år indtog romerne den sidste jødiske position under Bar Kochba opstanden.Shavuot
Shavuot (ugefesten eller Torah-modtagelsesfesten) den 6. og 7. dag i måneden Sivan er festen til minde om modtagelsen af de 10 bud (Torah) på Sinai-bjerget (ca. år 1300 f.Kr.), som Gud gav Moses, og som han gav videre til Israels børn. Shavuot fejres 49 dage (syv uger) efter Pessach. Høstfesten markerer afslutningen på hvedehøsten og "de første frugters fest" fordi offergaver af de første frugter i gamle dage blev bragt til Templet i Jerusalem (Yerushalayim) som udtryk for taknemmelighed over for Gud (læs 3. Mosebog 27 og Malakias bog 3).
I Israel fejres Shavuot med bøn og offentlige fester. Skolebørn kommer med blomsterkranse på hovedet og med frugtkurve i optog. I kibbutz'er og moshavim markerer Shavuot højdepunktet for høsten af korn (hvede og byg) og de første modne frugter (druer, figner, granatæbler, oliven og dadler). For de ortodokse jøder er hele natten inden højtiden helliget studiet af Torah (Loven), næste dag fremsiges specielle bønner i synagogerne og i Jerusalem samles mange ved Grædemuren (Ha-Kotel). Huse og synagoger er pyntet med blomster, frugt og grønne grene. Der er tradition for at spise brød, mælkeprodukter (mælkeretter), grønne retter og frugt men ikke kød i de to dage.
Shavuot er en af de tre valfartsfester, der er påbudt jøderne direkte i De Fem Mosebøger, fordi man på Templets tid valfartede til Jerusalem.
|
