|
Efter alle var vendt tilbage efter en god sommerferie startede vi op med et emne der netop omhandlede sommerferien. De små plancher med børnenes billeder og andre minder blev rigtig flotte og børnene var meget glade for dem og over en længere periode har plancherne/ferierne været et tilbagevendende emne.
Et af vores store projekter har været de traditionelle forberedelser til de jødiske helligdage. Vi har læst og talt om baggrunden for helligdagene, vi har tegnet og klippet og sunget sangene. I forbindelse hermed skal det nævnes at vi er startet med at læse og fortælle bibelhistorie for børnene, hver fredag til shabbat.
Der er indført en månedlig maddag, hvor vi hjælper Jung med at lave frokost til alle stuer og vi har ligeledes en bagedag hvor der bages boller eller kage.
|